Fergie opgiver mesterskabet

Det er dog ikke, fordi deres spil er noget, United ikke kan hamle op med, ifølge managerens mening. Derimod er det deres stabilitet, de er ved at vinde…

Det er dog ikke, fordi deres spil er noget, United ikke kan hamle op med, ifølge managerens mening. Derimod er det deres stabilitet, de er ved at vinde endnu et mesterskab på.

For et nyt mesterskab ser Chelsea unægtelig ud til at kunne føje til samlingen engang i maj. 13 point er forspringet nu ned til nærmeste forfølger, og det må selv ellers kronisk optimistiske Sir Alex Ferguson erkende, er lidt for meget.

“Vi må igen sige, at Chelsea er fantastisk stabile og på det punkt, der kan ingen matche dem lige nu. De er spillemæssigt ikke meget bedre end andre, men de fortsætter bare med at tage 1-0-sejr på 1-0-sejr, fordi deres defensiv er topklasse.

Om selve kampen, var Ferguson nogenlunde tilfreds md udfaldet. Han ser 0-0 som et fair resultat set over hele kampen, men havde hjertens gerne set United drage fordel af de større chancer, de fik skabt.

“Jeg synes, vi havde de bedste chancer i dag. De havde dog nok mest boldbesiddelse, så måske er en uafgjort fair nok. Jeg synes dog Ryan Giggs” chance lige efter pausen var god, mens man også forventer at score på sådan en, som Ronaldo fik fra keeperen lige før pausen,” udtalte Fergie til Skysports.

Forrige artikel

Fair facit på Highbury

Næste artikel

Leeds vil beholde Miller

ANNONCE