Det mener Sir Alex Ferguson i hvert fald han er. Fergie kan ikke forestille sig at der går lang tid, før Uniteds ukronede forsvarskonge er sikret på en ny langtidskontrakt – formentlig med et pænt hop op ad lønstigen til følge.
“Vi er ikke langt fra hinanden, og som tiden går kommer vi tættere og tættere på enighed. Det er jo den samme historie med alle forhandlinger, at forhandle er aldrig let, da man skal så mange forhandlingsrunder igennem. Men når dagen for Rios forlængelse kommer, og den kommer formentlig meget snart, så vil alle være lykkelige for arbejdet vi har lagt i den,” udtalte Sir Alex til Sky Sports News og fortsatte:
“Det er vigtigt, at vi holder på alle vores spillere. Manchester United skal være kendetegnet af stabilitet i flere år i træk for at holde sig på toppen, for det er stabilitet, der giver succes. Det vi har gjort de seneste år er at genopbygge holdet med mange nye unge spillere, og i sidste ende kommer det til at give resultat,” afsluttede en selvsikker Ferguson.