Fergie: Rooney fantastisk på midtbanen

Sir Alex Ferguson prøvede noget nyt til onsdagens kamp mod Otelul Galati. En del skader på den centrale midtbane gav skotten muligheden for at prøve Wayne…

Sir Alex Ferguson prøvede noget nyt til onsdagens kamp mod Otelul Galati. En del skader på den centrale midtbane gav skotten muligheden for at prøve Wayne Rooney af på den plads.

Manageren mente efter kampen selv, at Wayne Rooney var aftenens bedste spiller. Englænderen led ikke af at spille centralt, mener Ferguson.

“Jeg synes, at han var fantastisk på den centrale midtbane. Det mener jeg virkelig. Hans opmærksomhed på folk omkring sig og hans valg af afleveringer var virkelig, virkelig gode,” siger skotten ifølge manutd.com.

“Han gjorde det rigtigt godt for os i aften. Det er svært at sige, hvordan Wayne ville spille i en anden Champions League-kamp, men jeg ville have tiltro til at spille ham i den position.”

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at vi får Rooney at se på den centrale midtbane igen foreløbig. Englænderen var nemlig kun tiltænkt rollen for at få lidt styr på midten, der er plaget af skader i øjeblikket. Pladsen var kun til låns.

“Det tror jeg. Vi prøvede bare at organisere vores midtbane en smule. Vi har haft skader på den del af banen. Michael Carrick er stadig skadet, Tom Cleverley er stadig skadet, og vi prøver at sprede Darren Fletchers kampe lidt ud. Vi kan spille Ji-Sung Park derinde, men Ji har en vigtig rolle at spille for os imod Sunderland på søndag,” forklarer Sir Alex Ferguson.

Forrige artikel

Fergie glad for sejr og førsteplads

Næste artikel

Jones: Nok ikke den smukkeste kamp

ANNONCE