Fergie roser Mourinho og Guardiola

Sir Alex Ferguson luftede sine tanker omkring de to managers, da han var på besøg på Harvard Business School i Boston.

Der spekuleres konstant i hvem der skal overtage trænersædet i Manchester United, når den snart 71-årige Ferguson siger stop.

To af de varmeste navne er Jose Mourinho og Pep Guardiola, og Ferguson tog sig for nyligt tid til at snakke lidt om de to ”kandidater”.

I forbindelse med det case study på Harvard Business School, som omhandler skotten, åbnede han op for sine tanker omkring dem.

Mourinho har karisma

Ikke overraskende, havde United-manageren masser af pæne ting at sige om Jose Mourinho. Samtidig havde den gamle skotte også overskud til at fyre en lille joke af.

– Jose er meget inteligent. Han har karisma, sine spilleres opbakning, og så ser han godt ud.

– Jeg tror, jeg har de fleste af de ting selv også på nær det gode udseende.

Ferguson talte også om portugiserens selvtillid – et område der til tider har skabt kontroverser for Real Madrid-manageren.

– Han har tro på egne evner og siger ting som ”vi vinder det her” og ”jeg er the Special One”.

Guardiola er imponerende

Fergie har stor respekt for den tidligere Barcelona-manager, hvilket han ikke lagde skjul på.

– Guardiola er en imponerende fyr. Han skabte forandring i Barcelona, ved at få sit hold til altid at arbejde hårdt på at generobre bolden, sekunder efter de har tabt den.

– De (Barcelonas spillere, red.) er talentfulde, men de arbejder samtidig også hårdt. Det var en fantastisk bedrift (hvad Guardiola gjorde i Barca, red.).  

Ferguson har endnu ikke sat dato på, hvornår han slutter sin managarkarriere.

Forrige artikel

Vil ikke lade City vinde to gange!

Næste artikel

Spillerne smides i solarium

ANNONCE