Fergie: Rossi får en strålende karriere

10 mål i 14 startende kampe på reserveholdet er det blevet til, og den amerikanskfødte italiener blev for nyligt belønnet, da nummer 42 dukkede op ved…

10 mål i 14 startende kampe på reserveholdet er det blevet til, og den amerikanskfødte italiener blev for nyligt belønnet, da nummer 42 dukkede op ved registreringen af Uniteds 25 mand store Champions League-trup.

Rossi, der har spillet to kampe for Manchester Uniteds førstehold mod Crystal Palace og Arsenal i Carling Cuppen, er da også snart på alles læber, og hans præstationer er da også faldet i god jord hos Sir Alex.

”Guiseppe Rossi forbedrer sig hele tiden. Han har en strålende fremtid foran sig,” lød det fra Fergie.

”Han er sikkert den spiller i klubben, der er mest kynisk, når det gælder spillet omkring straffesparksfeltet,” fortsatte Uniteds manager og fortæller videre, at Rossi snart kommer til at smage mere førsteholdsfodbold.

”Han var med i truppen mod Everton for nylig. Som angriber har han et vidunderligt temperament.”

Om stortalentet også figurerer i Uniteds trup, når de rejser til Selhurst Park på lørdag, for at møde Crystal Palace, må tiden vise.

Forrige artikel

United kigger på sydafrikaner

Næste artikel

Busby Babes sikre på United-sejr

ANNONCE