Som så ofte før benyttede Ferguson sin tid i mediernes spotlight til at forklare, hvorfor Louis Saha i skrivende stund spiller fremfor den hollandske bomber, der nu er i alvorlig fare for at miste sin topplacering på topscorerlisten til en herre ved navn Thierry Henry.
Dog prøvede Ferguson samtidig at mane de tiltagende rygter om, at Ruuds fremtid ligger andetsteds i jorden. Saha spiller for øjeblikket, men med langtidskontrakt i hånden kan van Nistelrooy roligt regne med, at hans tid til at pleje sin stjernestatus kommer igen.
“Ruud har en langtidskontrakt med os, hvilket jeg er glad for. Vi ved alle, hvilken fantastisk spiller han er, og muligheden kommer hans vej igen på et tidspunkt. For tiden viser Louis Saha bare sin berettigelse med sine mål og sit spil. Det er uheldigt for Ruud, men jeg har ikke haft en eneste klage over tingenes tilstand fra ham. Han vender stærkt tilbage,” forsikrede Ferguson.