Fergie: Seba bliver

Sir Alex Ferguson vil gerne have, at Seba Veron forbliver i Uniteds trup, netop som mange United fans også har ytret ønske om.

Ferguson har til Ananova fortalt, at han ikke kender til rygterne, som skulle lyde på at Seba var på vej til Chelsea.
Men Fergie forventer at argentineren bliver på Old Trafford og vil på fredag gøre brug af Seba Veron i kampen mod Juventus i USA:
“Seba er en utrolig spiller og jeg vil have, at han bliver.
Jeg kender intet til rygterne,” fortalte Sir Alex og mener ikke man bør tage agentens udtalelser igår seriøst:
Agenter taler med en masse mennesker, som har meget magt og nogengange kan der komme forskellige udtalelser op.
Men Seba er en fornuftig spiller. Han er meget erfaren og ved hvad han vil have.
Hvis der var en transfer på vej, så er jeg sikker på, at han ville tale med mig om det først. Det har han ikke gjort og det er jeg glad for,” udtalte Sir Alex.

Seba Veron skiftede til Manchester United for to år siden, og har siden da været pressens syndebuk nummer 1.
Argentinerens agent, Fernando Hidalgo, fortalte ellers igår, at han idag skulle til møde med Chelsea for at få bekræftet de mundtlige forhandlinger, som blev gjort tirsdag.

Men Sir Alex vil ikke af med sin argentinske midtbanespiller:
“Seba virker som om han er faldet til nu. Det er gået stille og roligt og der har ikke været noget problem.
Han er en fantatisk spiller og han har kontrakt med os., det vil derfor blive svært for agenten(Fernando Hidalgo) at have en aftale klar imorgen,” afslutter Sir Alex.

Forrige artikel

DBU blokerer United kamp

Næste artikel

Gary Neville sendt hjem

ANNONCE