Fergie støtter op om Southgate

En truende placering nær nedrykningsstregen har naturligvis sat Middlesbroughs manager Gareth Southgate under pres. Engelske medier er allerede gået i…

En truende placering nær nedrykningsstregen har naturligvis sat Middlesbroughs manager Gareth Southgate under pres.

Engelske medier er allerede gået i gang med at spekulere om en nedrykning vil betyde fyreseddel til den tidligere forsvarsspiller, men trods tidligere skepsis om Southgate, så udtrykker Ferguson nu sin støtte til kollegaen.

“Steve Gibson (Middlesbroughs formand, red.) har modet til at holde på en ung manager og han ændrer sig ikke. Der er ingen tvivl om hans fremtid.
Det er bare ærgeligt med vores industri. Så snart et hold har 3-4 dårlige kampe, så begynder jungletrommerne straks at larme.
Men jeg tror Gareth har en formand, som vil give ham en længere snor end de fleste,” sagde Ferguson på fredagens pressemøde.

Det er ikke sjældent, at Ferguson er ude og støtte andre managers. Ferguson har en lang historie som medlem af managerforeningen i England og således en af sine kollegers fornemste vagthund når de er i uføre.

Men alligevel kan hans støtte til Southgate ses i et helt specielt lys.

Ferguson var i 2006 stærkt kritisk over, at Southgate fik dispensation til at blive manager i Middlesbrough på trods af manglende træneruddannelse.

Senere hen har de to ligeledes haft diverse skænderier i pressen.

Forrige artikel

Fergie: Anderson er den nye Scholes

Næste artikel

Sheringham springer ud som manager

ANNONCE