Fergie: Tevez fortjener respekt

Mange storklubber så måbende til, da West Ham United sidste år meget overraskende hentede de to argentinske stjernefrø, Carlos Tevez og Javier Mascherano…

Mange storklubber så måbende til, da West Ham United sidste år meget overraskende hentede de to argentinske stjernefrø, Carlos Tevez og Javier Mascherano, til London.

Mens Liverpool midtvejs i sæsonen hentede Mascherano til Merseyside, endte Tevez med at spille en afgørende rolle i West Hams kamp for overlevelse i den bedste engelske række. Hans scoring mod Manchester United i sæsonens sidste kamp sikrede således ”The Hammers” endnu en sæson i Premier League.

Sir Alex Ferguson er dog langt fra sikker på, at den argentinske angriber bliver modtaget pænt af West Hams tilskuere:

”Når en spiller skifter klub, får han ikke altid den respekt han fortjener, når han spiller mod sit gamle hold. Rio Ferdinand og Michael Carrick er ligeledes gamle West Ham-spillere, og jeg tror ikke, at de bliver modtaget pænt af hjemmepublikummet. Så det bliver spændene at se med Tevez.”

Fergie mener dog samtidig, at netop Tevez fortjener en ordentlig velkomst, når han for første gang siden sit skifte til ”De Røde Djævle” spiller mod sin gamle klub:

”I bund og grund må de være yderst taknemmelige over at have haft ham i klubben, for han var om nogen manden, der sikrede dem overlevelse i Premier League. Jeg tror på, at der hersker en enorm beundring af Carlos i West Ham grundet de ting, han opnåede der på så kort tid.”

Forrige artikel

Tevez stadig sur over West Ham-behandling

Næste artikel

Dagens opstilling

ANNONCE