Fergie: Vi sov i timen

Manchester United er ude af FA Cuppen, efter Demba Ba scorede for Chelsea i dagens omkamp af kvartfinalen mellem de to klubber. Sir Alex Ferguson mener, at United ikke var opmærksomme nok, og det var grunden til, at Ba fik lov til at score.

Det første opgør af FA Cup-kvartfinalen mellem Manchester United og Chelsea endte 2-2 på Old Trafford, hvilket betød, at de to klubber skulle spille omkamp på Stamford Bridge i dag.

Den kamp er netop overstået, og som de fleste United fans desværre nok ved, så trak Chelsea det længste strå ved at vinde 1-0.

Flot mål af Ba afgjorde kampen

Chelsea-angriberen Demba Ba var den enlige målscorer – dog at et flot mål, som David de Gea ingen chance havde for at redde. Målet i dag vækkede Sir Alex Fergusons minder om et mål, Ba scorede mod United, da han spillede for Newcastle, før han skiftede til de blå-trøjede fra London.

– Vi talte om Demba Ba (før kampen, red.). Vi talte om spillernes erfaring med at spille over for ham, dengang han spillede for Newcastle. Dengang scorede han et mål af præcis samme type, og vi blev snuppet i at sove i timen, sagde Sir Alex Ferguson til ITV Sport efter kampen på Stamford Bridge.

Ude af FA Cuppen

Senegalesiske Bas mål betyder, at Manchester United er ude af FA Cuppen. Dermed er Uniteds eneste chance for at vinde et trofæ i Premier League, hvor holdet til gengæld også fører ligaen med 15 point ned til nummer to, som er Manchester City.

Forrige artikel

Ba: Målet mindede mig om Newcastle

Næste artikel

Benitez: Vi fortjente sejren

ANNONCE