Efter små tre år på Manchester Uniteds lønningsliste fik Ben Foster endelig debut, da Manchester United lørdag fightede 1-0 i land mod Derby.
Undervejs måtte Foster ud i et par fine redninger for at holde bundholdet fra scoring, og præstationen på Pride Park skal blot have bekræftet Sir Alex i hans overbevisning om, at Foster er en fremtidig nummer 1 i Manchester United.
Derfor har United-manageren også straks tilbudt den 24-årige keeper en kontraktforlængelse. Fosters nuværende aftale har udløbsdato efter næste sæson, og flere klubber sværmer allerede om den tidligere Stoke-keeper. For at holde dem stolen for døren vil United allerede nu forlænge.