Fergie vil kapre Modric

Belgiske Eden Hazard tog fusen på det to Manchester-klubber, hvorfor United nu retter fokus mod Luka Modric.  Det erfarer Setanta Sports, der mener at…

Belgiske Eden Hazard tog fusen på det to Manchester-klubber, hvorfor United nu retter fokus mod Luka Modric. 

Det erfarer Setanta Sports, der mener at vide, at Sir Alex Ferguson går benhårdt efter at styrke den centrale midtbane, der har været udsat for kritik de seneste par sæsoner. 

United er således tæt på at lukke aftalen med Shinji Kagawa, mens Luka Modric skulle være den næste i rækken.

Champions League frister

Den 26-årige kroat har nydt stor succes i Tottenham de seneste par sæsoner og var sidste år tæt på at skifte til Chelsea. 

Han endte dog som bekendt med at blive på White Hart Lane efter et dramatisk forløb, hvor han havde bedt om at blive sat til salg. 

Men netop Chelseas Champions League-triumf kan nu vise sig at blive udslagsgivende for, om Modric får lov til at søge nye græsgange. For Tottenham kommer ikke til at deltage i turneringen efter sommerferien.

Modric har tidligere gjort det klart, at han vil søge væk, såfremt kvalifikationen skulle glippe. 

Tottenham menes at kræve 30 mio. pund for playmakeren. 

 

Forrige artikel

Avis: Kagawa skriver under i næste uge

Næste artikel

Syv United-spillere med til EM

ANNONCE