Fergies bog slår salgsrekord

Sir Alex Fergusons selvbiografi er nu alle tiders bedst sælgende ikke-fiktion-bog i Storbritannien den første uge efter udgivelsen.

Manchester Uniteds mangeårige manager kan nu skrive endnu en titel på cv’et. Således er hans selvbiografi nu den bedst sælgende ikke-fiktion-bog efter den første uge på hylderne i Storbritannien.  

Det skriver Breakingnews.ie. 

Således blev Fergusons selvbiografi langet over disken intet mindre end 115.547 gange i løbet af de første syv dage efter udgivelsen. Dermed vipper han Delia Smiths bog “How to cook: Book two” med 112.000 solgte kopier af tronen. 

Det viser en opgørelse, som fagmagasinet The Bookseller har foretaget.  

Skottens selvbiografi har som ventet vakt meget opsigt og har blandt andet fået en række tidligere United-spillere til at fare i flint over de ting, der bliver skrevet om dem. 

Forrige artikel

Round roser ung duo

Næste artikel

Fortune: Januzaj minder om Ronaldo

ANNONCE