Onsdag aften gæster West Ham Old Trafford, og med en sejr til United vil afstanden til Liverpool nå op på 5 point samtidig med at United har spillet en kamp færre. Det kan blive afgørelsen på kampen om andenpladsen mener Ferguson.
“Et fempoints forspring vil ikke være altafgørende, men det ville være vitalt,” udtaler Ferguson.
“Det vil være en betryggende afstand, eftersom vi har nogle store kampe i vente. Vi møder Bolton, Tottenham og Chelsea- 3 hårde udebanekampe.
Men jeg synes ikke, at det har så stor betydning hvem vi møder, når vi spiller med så stor autoritet for tiden. Holdet er i fantastisk form. Og der er også gode forbedringer blandt de unge spillere på holdet.”
Når Sir Alex skal forklare succesen, som United har haft på det seneste, peger han på den nyfundne stabile midtbane og energien blandt angriberne.
“At have fået en stabil midtbane har virkelig hjulpet. Ryan Giggs” erfaring og ro har hjulpet holdet. Balancen på den centrale midtbane John O”Shea har bidraget med, er også virkelig godt.
Men vigtigst er alt, er den energi, som vi har i angrebet.
Ronaldo har været fantastisk, Rooney og Saha har været mageløse. Vi har mange muligheder, og det medfører at vi har mange våben.”
United har vundet de 6 seneste kampe i Premier League, og holdet har scoret 16 kasser. Ferguson bevarer optimismen med disse udtalelser, og understreger samtidig vigtigheden af, at spillerne skal give sig 100 % for at vinde.
Måden skotten griber det hele an på må siges at virke, fordi det er længe siden, der har været så meget gejst på holdet og så stor kamp om pladserne blandt de 11 startende.