Den brasilienske midtbanespiller, Kleberson, har fortsat ikke slået igennem siden han for et 1½ år siden kom til Old Trafford med en VM-medalje om halsen.
Flere klubber har på det seneste vist interesse for sydamerikaneren, som fik en forfærdelig start på sin United-karriere, da han i sin første kamp brækkede skulderen.
Da han så kom tilbage fik han nogle problemer på den personlige front og blev herefter sendt på ferie til Brasilien.
Derefter har han ikke fået slået igennem på Old Trafford, som nok snart vil være fortid for ham.
Senest har Benfica vist interesse for Kleberson og Sir Alex Ferguson bekræfter at flere klubber har haft snuden fremme, men ingen har endnu bidt på.
“Vi har haft et par henvendelser i de sidste par uger, men ingen konkrete bud,” siger Ferguson ifølge Sky Sports.