I sidste sæson måtte United se sig slået med ét sølle point af Chelsea. Og selvom et lokalopgør mod Manchester City står for døren og snak om et muligt magtskifte i Manchester har været temaet, er Fergusons fokus, på at minimere den afstand, der er op til Chelsea. Han mener ikke, at City-kampen er samme udfordring som at vinde mesterskabet foran Chelsea.
“Det er ikke samme udfordring som Chelsea. Undskyld mig, men Chelsea vandt ligaen i sidste sæson. Det er vores udfordring. Vi jagter Chelsea og vil udfordre dem,” udtaler skotten til den officielle hjemmeside, ManUtd.com.
“Hvis man ikke anerkender, at Chelsea vandt ligaen sidste år, er man dum. Det er ikke nemt at vinde ligaen, også selvom det kun var med et point. De vandt stadigvæk og har et rutineret og fantastisk hold, og det hold, der ender over Chelsea, vil vinde mesterskabet.”