Den tidligere Manchester United-træner gennem 26 år, Sir Alex Ferguson, har udgivet en ny bog ‘Games of My Life’.
Den er udkommet i dag den 8. oktober, og der er flere nævneværdige ting i bogen.
Et af de momenter var, da Sir Alex forsøgte at få Pep Guardiola til at tage over for skotten til en middag i New York.
– De sidste ti år har jeg tænkt meget over, hvad der var sket, hvis den middag, jeg havde med Pep (Guardiola, red), var sket et par måneder forinden.
Men usikkerhed omkring skottens pension endte med at betyde, at det ikke skete før.
– På det tidspunkt havde jeg ikke besluttet endeligt, at jeg ville gå på pension.
– Og Pep havde besluttet efter sin succes i Barcelona, at han ville prøve sig af i Tyskland med Bayern München.
Desværre for skotten var Pep fast besluttet, men havde middagen ligget et par måneder før, kunne historien have udspillet sig anderledes.
– Hvis jeg kunne spole tiden tilbage, ville vi have haft middagen noget før.
– Jeg havde hældt masser af Tignanello(italiensk vin) på ham og gjort mit bedste for at overtale ham. Desværre for os lykkedes det ikke.




