Det sker yderst sjældent at Sir Alex Ferguson går ud efter en kamp og kritiserer en af sine egne spillere. Således er det ligefrem blevet en af Fergusons allerstørste styrker, som der bliver sat pris på truppen.
Ferguson har sat sig denne standard efter han spurgte sin gamle mentor Jock Stein til råds.
“Jock var en fantastisk manager. Jeg vil altid huske da jeg spurgte hvorfor han aldrig kritiserede sine spillere og han herefter gav mig mit vigtigste råd,” siger Sir Alex.
“Han spurgte om hvorfor man skulle straffe en spillers familie ved at kritisere ham i offentligheden.
Du vil måske give en spiller et møgfald, men det behøver pressen ikke at vide. Det vil kun give dig fjender hos spillerens fætre, onkler, mødre, fædre, venner, lærere og mælkemand. Hvorfor skulle du det? Du vil få alle på nakken,” fortæller Ferguson om sin tidligere lærermester, som Ferguson blandt andet var assistenttræner for på det skotske landshold.
Jock Stein var mest kendt for at være træneren af det legendariske Celtic-hold, som i 1967 vandt Europa Cuppen.