Det har været op og ned med Park Ji-sungs præstationer. Til tider har han været ustyrlig og andre gange usynlig. Men ikke desto mindre er Ferguson ovenud lykkelig for, at han fik fat i PSV-spilleren.
Park genindtræder med Kieran Richardsons skade efter alt at dømme i startopstillingen til morgendagens kamp mod West Ham. Forud for den lejliughed har Fergie valgt at give den lille kantspiller et boost til moralen ved at lade lovord drysse ned over ham.
“Park har været fantastisk for os. Hans spillestil med hans fart og bevægelioghed giver os noget anderledes at komme med. Han mangler bare at score et par mål i træk, så han også kommer i gang på den front. Han er en god afslutter og finder også de rigtige positioner, så et par mål er jeg sikker på, vil gøre godt for ham,” roser manageren.