Ferguson rasende på Mike Dean

Sir Alex Ferguson gav dommer, Mike Dean, en tur med hårtørreren i pausen i 4-3-sejren over Newcastle, og det fortryder han absolut ikke.

Mike Dean afviste sin linjedommers dømmekraft under målet til 1-2, da han bestemte, at Jonny Evans’ klodsede selvmål skulle godkendes. Linjedommeren flagede korrekt for offside, men Mike Dean lod målet stå, hvilket ikke behagede Sir Alex Ferguson.

Skotten gav først Mike Dean rent besked, før fjerdedommeren, Neil Swarbrick, fik en tur, for til sidst at fortælle linjedommeren, Jake Collin, hvad han synes om den dom.

– Dommeren afviste sin egen linjedommer. Han sagde, at det var et selvmål, men hvis du ser det igen, og det kan dommeren jo ikke, så ser du, hvordan angriberen er i en tydelig offsideposition, og han hiver Evans i armen, så han kommer ud af balance. Hvis det ikke er indflydelse på spillet, så ved jeg ikke, hvad er, siger Sir Alex Ferguson.

Graham Poll og Alan Pardew uenige

Den tidligere FIFA VM-dommer, Graham Poll, skrev på sin Twitter kort efter kendelsen, at han var enig med Mike Deans dom, ligesom Newcastle-træner, Alan Pardew, heller ikke kunne se noget galt med kendelsen.

– Det er lige meget, hvem der er offside. Han kunne stå i 20 meters offside så længe det er forsvarsspilleren der selv sparker den ind. Jeg ser ikke, om angriberen rører bolden inden forsvareren, men det mener jeg ikke, han gjorde. Og så kan jeg ikke se problemet, siger Alan Pardew.

Manchester United endte som bekendt med at vinde alligevel, hvorfor sagen formentlig ikke bliver kørt op til mere i denne omgang.

Previous Article

Chicharito holder hovedet koldt

Next Article

Evra frygter fyreseddel

ANNONCE