Ferguson roser Rooney og Pollitt

Den skotske United-manager udtalte til Sky Sports, at Rio Ferdinand allerede inden kampen havde problemer med en skade, og at det var derfor, han blev…

Den skotske United-manager udtalte til Sky Sports, at Rio Ferdinand allerede inden kampen havde problemer med en skade, og at det var derfor, han blev pillet ud i anden halvleg, trods sin første scoring for klubben i 130 kampe:

“Inden kampen brokkede han sig over smerter i haserne og vi tog ikke nogen chancer.”

“Jeg troede, at det skulle blive en af de her hårde kampe, efter den måde de startede på. De startede meget friskt og vi spillede også selv noget godt fodbold. Jeg troede Mike Pollitt ville have en af de her dage, hvor han tager alt, og jeg tænkte “hvorfor gav jeg ham væk”?”

Spøger Ferguson med henvisning til, at 33-årige Pollitt var på prøve i United for 15 år siden.

“Vi fik gennembruddet ved Rios mål, som han har ventet på i tre år, og Wayne bragte os i en komfortabel position. Jeg synes at vi spillede fantastisk fodbold i 25 minutter i anden halvleg.”

“Det andet mål gav ro og selvtillid til holdet, hvilket var virkelig godt. Bundniveauet er blevet hævet i Premier League. Da vi tog tre-fire spillere ud kom Wigan ind i kampen, og var faktisk det bedste hold.”

van Nistelrooy scorede kampens fjerde mål på et straffespark, der blev begået mod ham selv. Og i Fergusons verden ændrede det ikke på den faste straffesparksskytteorden, at unge Rooney kunne score sit andet hattrick for klubben, hvis han havde fået chancen for at eksekvere fra 11-meter pletten:

“Ruud er straffesparkskytten. Hans statistik er fantastisk. Jeg synes man skal se efter sådan nogle ting. Jeg ved, at det kunne have været rart for Wayne at score et hattrick, men han er god nok til at score hattrick uden at skulle sparke straffespark.”

Slår skotten fast, og bekræfter endnu engang sin store tiltro til den 20-årige englænder. Til sidst blev Ferguson atter en gang bedt om at svare på spørgsmål angående mesterskabskampen med Chelsea:

“Der er lang vej endnu, og det eneste vi kan gøre er at levere en god, stabil form indtil slutningen af sæsonen, og så må vi se hvor det fører os hen.”

“Hvis Chelsea begynder at miste point, så er det muligt. Det er fodbold, så man ved aldrig. Hvis de begynder at vise svaghedstegn, så vil vi være de nærmeste til at udfordre dem. Alle håber, at Chelsea taber point.”

Forrige artikel

Tidlige julegaver på Old Trafford

Næste artikel

Keane: Kærlighed fremfor penge

ANNONCE