I 21 år har den 66-årige skotte stået i spidsen for Manchester Uniteds bedste mandskab. I løbet af disse har United bl.a. vundet 10 engelske mesterskaber og to Champions League-titler.
Men nu lakker den tidligere Aberdeen-træners karriere mod enden. I et tv-interview afslører den iltre, tyggegummignaskende succestræner, at han formentlig trækker sig tilbage fra managerposten efter 2009/2010-sæsonen.
På spørgsmålet om, hvorvidt han agter at fortsætte efter sin 70 års fødselsdag, svarer han.
“Nej, jeg tror ikke, jeg fortsætter mere end tre år – to, måske er to mere sandsynligt. Ja, det tror jeg. Jeg bliver også nødt til at respektere min kone, for det går ud over hende.”