Ferguson tvivler på Benfica-link

Det kom fredag frem i portugisiske medier, at mesterklubben Benfica har henvendt sig til Manchester Uniteds assistenttræner Carlos Queiroz med henblik på…

Det kom fredag frem i portugisiske medier, at mesterklubben Benfica har henvendt sig til Manchester Uniteds assistenttræner Carlos Queiroz med henblik på at hyre portugiseren til det ledige trænersæde på “Lysets Stadion” i Lissabon.

Men Queiroz” chef tror ikke på, at hans assistent bare sådan siger ja til tilbuddet.

“Jeg er ret sikker på, Carlos ikke vil tage til Benfica,” sagde Ferguson fredag til Sky Sports.

Ferguson har aldrig stået i vejen for at lukke sine assistenter ud i trænersædet i andre klubber og afviste således heller ikke Queiroz, da han i 2003 tog imod et tilbud fra Real Madrid.

“Real Madrid var noget andet. Det var et job, som han ikke kunne sige nej til, men han lærte, hvor svært det var. Han fik ikke lov til at købe spillere, men fik besked på at sælge ud,” sagde Ferguson.

Queiroz har i mange år været offer for kritik fra specielt Uniteds-fans, men vurderes at have haft en positiv effekt på Cristiano Ronaldo, Nani og Andersons succes i klubben.

Forrige artikel

Nu starter mesterskabskampen

Næste artikel

Mascherano får bøde af sin klub

ANNONCE