Sir Alex Ferguson mener således ikke, at det er første gang formanden for dommerudvalget i England, Keith Hackett, favoriserer Manchester Uniteds rivaler.
For til trods for, at Chelseas anfører John Terry i klubbens 3-1-sejren over Manchester City så rødt, er dette nu blevet lavet om til en advarsel, efter vicemestrenes appel til FA. Det betyder, at forsvarsspilleren alligevel kan spille i søndagens kamp mod netop Manchester United på Stamford Bridge:
”Jeg har hørt, at Keith Hackett har bedt kampens dommer om at trække det røde kort tilbage, men at han nægtede. Havde det været en Manchester United-spiller, var det aldrig sket. Hvis dommeren virkelig lavede en fejl, vil situationer som denne ske ofte i fremtiden.”
Som de fleste nok husker, var Fergie også ude med riven mod netop Hackett, da United i sidste sæson røg ud til Portsmouth i FA cuppen. Her havde et par kontroversielle dommer-kendelser ligeledes været med til at forme kampen.
Mens Terry altså får lov til at spille alligevel, må “De Røde Djævle” undvære Nemanja Vidic, der blev vist ud mod Liverpool.