Ferguson vil rotere imod West Ham

I kampen mod Sunderland sad Tevez, Giggs og Anderson udenfor, og United vandt alligevel en komfortabel 4-0 sejr. Mindre end 72 timer efter sejren spiller…

I kampen mod Sunderland sad Tevez, Giggs og Anderson udenfor, og United vandt alligevel en komfortabel 4-0 sejr.

Mindre end 72 timer efter sejren spiller United igen. Denne gang imod West Ham, og Ferguson har tænkt sig at bruge sin trup fuldt ud.

Ferguson:”Vi tager en stor trup med til London.”

“I alt har vi 20 spillere med derned, for på denne tid af året ved man aldrig hvad der kan ske.”

“Det er vigtigt at kunne bruge hele truppen når man skal spille så mange kampe på så kort tid, som man gør her i julen, og imod Sunderland satte vi et par friske spillere ind, istedetfor Giggs, Tevez og Anderson. Hvilket virkede rigtigt godt.”

“Imod West Ham vil vi lave nogle flere ændringer som forhåbentlig vil give truppen et ekstra pust, og give os det rigtige resultat.”

“Stemningen i truppen er rigtig god, alle er i godt humør og vi spiller i øjeblikket rigtigt god fodbold.”

“Selvom West Ham har nogle skades problemer, så er det altid et rigtigt svært sted at komme til. Sidste sæson vandt de begge kampe imod os, men med den form vi er i ser vi frem til kampen.”

Ferguson nåede også lige at tilføje at Van der Sar er tilbage i træning efter sin skade, og kunne være klar til at spille imod Birmingham nytårsdag.

Forrige artikel

Heltemodtagelse venter Tevez

Næste artikel

Ferguson om Ronaldos frispark

ANNONCE