Fergusons karantæne udvidet med tre spilledage

Manchester Uniteds manager, Sir Alex Ferguson, blev i starten af marts tildelt fem kampes “touch-line ban” og afsonede sin første karantænedag mod Bolton…

Manchester Uniteds manager, Sir Alex Ferguson, blev i starten af marts tildelt fem kampes “touch-line ban” og afsonede sin første karantænedag mod Bolton. Sir Alex Ferguson brugte flittigt sin telefon og kommunikerede med assistentræner Rene Meulensteen regelmæssigt under hele kampen. Det måtte han dog ikke, og det koster yderligere tre karantænedage.

FA skriver på deres hjemmeside:
“Efter nøje granskning i regelsættet, er det forbudt at kommunikere ned til sidelinjen på den groteske måde, som hr. Ferguson gjorde det. Det er okay at bruge rød telefon, trådløs telefon – og den nye iPad 2 – men en hvid telefon med ledning er imod alt, hvad fodboldforbundet står for.”

“Ikke nok med, telefonen var en forkert farve, så var abonnementet også latterligt. FA”s hovedsponsor, EON, er fuldstændig forargede over, at der blev ringet via Vodafones telefonlinje. Vi ser derfor ingen anden udvej end at anklage hr. Ferguson for “improper conduct when serving improper conduct ban”. Managerens karantæne udvides med tre spilledage.”

Sir Alex Ferguson har endnu ikke udtalt sig om den forlængede karantæne. Det rygtes dog igennem kilder tæt på Manchester United, at den iltre skotte vil aflyse dagens pressemøde op til kampen mod West Ham.

Ferguson kan appellere straffen frem til 5. april. Han må dog ikke ringe ind med sin beslutning.

Forrige artikel

Rooney: Old Trafford er frygtet

Næste artikel

Nani: Dagens kamp skal vindes

ANNONCE