Fergusons svære forsvarsbeslutning

Nemanja Vidic har karantæne efter sit røde kort i 2-1-nederlaget til Liverpool, og derfor er Sir Alex Ferguson nødsaget til at rekonstruere sit forsvar….

Nemanja Vidic har karantæne efter sit røde kort i 2-1-nederlaget til Liverpool, og derfor er Sir Alex Ferguson nødsaget til at rekonstruere sit forsvar.

Skal Jonny Evans, 20, have genvalg ved siden af det stensikre kort Rio Ferdinand efter sin glimrende præstation i går i 0-0 Champions League-opgøret mod Villarreal. Eller skal der satses på rutinen i form af Wes Brown i midterforsvaret og Gary Neville som højre back?

Det er det store spørgsmål, som Ferguson går og tumler med forud for søndagens vitale topopgør mod Chelsea. En kamp, der skal vindes, hvis United skal holde trit med Chelsea i toppen af Premier League.

“Jeg har en beslutning at tage inden på søndag. Jeg skal finde ud af, om jeg vil satse på (Jonny) Evans” evner, men manglende erfaring, eller om jeg skal vælge Wes Browns erfaring og Gary (Neville) på højreback,” siger Ferguson.

Neville var skadet i næsten et år, og United-anføreren har blot spillet to betydende kampe fra start siden sit comeback mod Roma i foråret. Den ene var gårsdagens skuffende 0-0-Champions League-åbner mod de spanske vicemestre fra Villarreal, hvor United-veteranen viste solidt backspil.

“Gary spillede blot sin anden betydende kamp i aftes, men han gjorde det godt. Det vil gøre ham godt, hvis jeg vælger at bruge ham på søndag, men Evans gjorde det også fremragende,” slutter Ferguson, der tilsyneladende er i syv sind om, hvordan han skal blande sine forsvarskort.

Om skotten vælger rutinen eller ungdommen, får vi først svar på søndag kl. 17.00, da United gæster Stamford Bridge. Seks point skiller de to mandskaber.

Forrige artikel

United måtte nøjes med uafgjort

Næste artikel

Ferguson: Målene på vej

ANNONCE