Den 43-årige italiener har angiveligt brugt sin tid i Manchester på at tage ved lære af Sir Alex Ferguson, der omvendt skulle beundre Ferrara for hans taktiske færdigheder.
Den italienske presse har i flere omgange spekuleret i, om den tidligere italienske landsholdsspiller skulle have en fremtid blandt trænerstaben hos de engelske vicemestre. Indtil videre tyder intet dog på, at United har tænkt sig at tilknytte Ferrara på en permanent kontrakt.
Det er ikke første gang, at Manchester United har haft italiensk besøg. Således var også Luciano Spalletti, der i dag står i spidsen for Zenit St. Petersborg, også omkring det nordengelske, efter han blev fyret i AS Roma.