Fletcher i spil til Benfica-kamp

Det har været et særdeles ungt hold, der har sat dagsordenen for starten af Manchester Uniteds nye sæson. Men ungdommeligheden kan blive skiftet ud med…

Det har været et særdeles ungt hold, der har sat dagsordenen for starten af Manchester Uniteds nye sæson. Men ungdommeligheden kan blive skiftet ud med den ældre rutine, når Champions League sparkes i gang mod Benfica på onsdag, forklarer Sir Alex Ferguson.

“Åbningskampen er den sværeste for os. Benfica er altid noget af en håndfuld, og vi vil altid forvente en svær kamp. Jeg så et par af deres udekampe i sidste sæson, og de var ganske fremragende,” siger skotten til manutd.com.

“Jeg tror, det sværeste for os bliver at sætte midtbanen til den specifikke kamp. Det område bliver den største udfordring. De opererer med tre midtbanespillere derinde, de spiller ikke med nogen lige bag de forreste. De spiller med tre egentlig midtbanespillere, så vi er nødt til kigge nærmere på det.”

Det kan bringe Michael Carrick, som endnu ikke har startet inde i denne sæson, i spil til startopstillingen. Og det samme kan ske med Darren Fletcher. I hvert fald tror Sir Alex Ferguson på, at der skal mere rutine ind på holdet mod Benfica.

“Mit hold i Lissabon bliver nok anderledes på spørgsmålet om erfaring. Vi har Darren Fletcher tilbage i form. Han ser godt ud og gjorde det godt for Skotland i sidste uge. Jeg tror, vi er nødt til at have mere erfaring med i kampen.”

“Det vigtige er at gå videre fra gruppen. Benfica på udebane er en type kamp, man er nødt til at have respekt for,” forklarer Sir Alex Ferguson.

Forrige artikel

Evra og Evans tvivlsomme mod Benfica

Næste artikel

Diouf dobbelt målscorer mod Fulham

ANNONCE