Fletcher: Nødvendigt med udesejre

Manchester United skal blive bedre til at hive sejren hjem på udebane, hvis de efter sæsonen vil kalde sig for Englands bedste hold. Så kontant er…

Manchester United skal blive bedre til at hive sejren hjem på udebane, hvis de efter sæsonen vil kalde sig for Englands bedste hold. Så kontant er meldingen fra Darren Fletcher, der er træt af de mange uafgjorte resultater.

”Man snakker om, at vi er ubesejret, men vi har spillet for mange uafgjorte kampe, især på udebane. Vi bliver nødt til at vinde på udebane, hvis vi vil op i tabellen,” siger Fletcher ifølge Teamtalk.com.

Og den skotske landsholdsanfører har ikke noget problem med at tabe en kamp eller to, hvis det udløser en sejr i den anden ende.

”Vi har ikke råd til at spille for mange uafgjorte kampe, ellers ryger vil tilbage i tabellen. Stillet op på en spids, ville det være bedre at vinde to ud af tre kampe og tabe den sidste, frem for at vinde én enkelt kamp og spille to uafgjort,” fortsætter midtbanespilleren.

United står efter 12 kampe noteret for 24 point, hvilket er fire færre end førerholdet fra Chelsea.

Situationen minder om den fra Treble-sæsonen i 1999, hvor ”De Røde Djævle” efter 12 runder havde skrabet 25 point sammen.

Forrige artikel

Evra bliver klar til Villa

Næste artikel

Fergie: Glem alt om Rooney, Capello

ANNONCE