Forbes advarer imod Malcolm Glazer

Ikke overraskende er det fortsat Bill Gates, som fører listen over de rigeste personer i verden. Chelseas ejer, Roman Abramovich, ligger på en 21. plads,…

Ikke overraskende er det fortsat Bill Gates, som fører listen over de rigeste personer i verden.

Chelseas ejer, Roman Abramovich, ligger på en 21. plads, men hvad med Malcolm Glazer?
Manden, som ventes at aflægge sit endelige bud på Manchester United i næste uge, er endnu en gang røget ned på listen til en 584. plads.

Glazers formue vurderes af Forbes til at ligge på 1.1 milliard dollars(6.1 mia. kroner).
I formuen er hans ejerskab af Tampa Bay Buccaneers indregnet. NFL-holdet vurderes af selvsamme magasin til at være 779 millioner dollars(4.325 mio. kroner) værd.

Da det ikke ventes, at Glazer vil sælge sit NFL-hold, hvis han byder på Manchester United, så er hans formue altså nede på 221 mio. dollars svarende til 1.2 milliard kroner.

Konklusion

Dermed er det endnu en gang slået fast, fra et af de mest velrespekterede medier i forretningsverdenen, at Malcolm Glazer simpelthen ikke har råd til at købe Manchester United.

Hvis der fortsat er folk, som tror at United vil kunne blive en bedre klub under Glazer, så må dette være et bevis for, at Glazer ikke er nogen Roman Abramovich.

  • Han har ikke råd til at United kører med et milliard-underskud.
  • Han har ikke råd til at United kan købe spillere i stride strømme.
  • Han har ikke råd til at udbygge eller forbedre Old Trafford.
  • Han har ikke råd til at Manchester United kan fortsætte den virksomhedsstrategi som den fører nu.
  • Han vil blive nødt til at presse flere penge ind til Manchester United. Dette vil være i form af billetindtægter og tv-indtægter. Ting som DU vil komme til at betale. Drømmen om en billig tur til Old Trafford kan du godt glemme med Glazer ved roret…
  • Så meld dig ind i Shareholders United og kæmper aktivt imod Malcolm Glazer.

    Shareholders United.org
    Det koster kun 130 kroner om året, og så vil du endda også blive medejer af Manchester United, da du vil få en aktie i klubben.

    Problemer med at blive medlem?
    Læs OldTrafford.dks guide til at blive medlem af SU:
    Sådan bliver du medlem af Shareholders United

    Kilder:
    Forbes Verdens rigeste 2005: Malcolm Glazer
    Forbes: Tampa Bay Buccaneers

    Kurs: USD 555.2900. (valutakurser.dk)

    Forrige artikel

    Phil: Skru ned for kritikken

    Næste artikel

    Queiroz: Kom nu med den vinterpause

    ANNONCE