Foster tæt på ny kontrakt

Ben Foster kom til United sommeren 2005 fra Stoke. Siden da har han været udlånt til Watford, og samtidig været ude i lang tid med en alvorlig knæskade…

Ben Foster kom til United sommeren 2005 fra Stoke. Siden da har han været udlånt til Watford, og samtidig været ude i lang tid med en alvorlig knæskade samt stået i skyggen af Edwin van der Sar.

Nu er Ben Foster for alvor tilbage, og er klar til at kæmpe for pladsen i buret for United og England. Flere engelske medier melder i dag, at Foster og United er tæt på at blive enige om en kontraktforlængelse, til 25.000 pund om ugen, der skal sikre målmanden i klubben de næste fem år.

”Jeg ønsker at blive her så længe jeg kan. Det er den største klub i verden, og jeg er stadig blot 25 år, og har forhåbentlig et årti eller mere her, og håber det her er det første af mange trofæer for mig i United.”

Foster har i denne sæson fået seks kampe for United, og har måtte kæmpe med Kuszczak om tjansen som afløser for det sikre førstevalg Edwin van der Sar. Foster roser sin hollandske kollega, men drømmer samtidig om, at kunne udfordre ham endnu mere i den kommende sæson.

”Edwin har været fantastisk denne sæson, se bare på hans clean-sheet rekord. Jeg tror ikke, at en finale vil føre en række kampe med sig til mig. Jeg er altid selvsikker når jeg får chancen får at spille, hvilket ikke er så tit for tiden.”

Efter Carling Cup-sejren blev Foster hyldet som kampens spiller, og i forbindelse med medaljeoverrækkelsen hilste keeperen på den engelske landstræner Fabio Capello. Med VM i Sydafrika lurende sommeren 2010, og det engelske landsholds rekord med målmands problemer, kunne Foster være manden der skal stå i buret for England. Noget han selv drømmer om, men samtidig forholder sig realistisk til.

”Jeg havde aldrig snakket med Capello, før jeg fik overrakt trofæet. Han gav mig hånden, og sagde ”well done”, hvilket var rart. Men jeg er realistisk, jeg er nødt til at spille. Jeg kan ikke forvente at være med på landsholdet, hvis jeg ikke spiller regelmæssigt. Capello har gjort det klart, at han vælger spillere ud fra form og niveau, ikke udfra spillerens ry.”, udtaler Foster til avisen The Daily Mail.

Forrige artikel

Giggs: Det handler om momentum

Næste artikel

Se med fra omklædningsrummet fra Wembley

ANNONCE