Fosu-Mensah flytter til Leverkusen

Efter knap syv år i klubben rykker Tim Fosu-Mensah nu teltpælene op og skifter Manchester United ud med Bayer Leverkusen.

Tim Fosu-Mensah fik sin førsteholdsdebut for Manchester United for næsten fem år siden, men siden indskiftningen mod Arsenal i februar 2016 er det blevet ufatteligt småt med spilletid til forsvarsspilleren. 

Det har hollænderen nu taget konsekvensen af og takket ja til et skifte til Tyskland, hvor Bayer Leverkusen netop har bekræftet købet af den 23-årige Fosu-Mensah. 

Undervejs i sin United-karriere har den alsidige forsvarer blandt andet været udlejet til både Crystal Palace og Fulham, men det i denne sæson blot er blevet til tre optrædener og kun en enkelt startplads, hvilket samtidig var eneste ligaoptræden, som fandt i første runde nederlaget til Crystal Palace i september.

Fosu-Mensah, som i alt nåede at optræde 30 gange for Manchester United, har skrevet en kontrakt til sommeren 2024 med Leverkusen, som pt ligger nummer tre i Bundesligaen.   

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Sky: OGC Nice udforsker lejeaftale med Lingard

Næste artikel

Mit bedste minde fra en Liverpool-kamp

ANNONCE