Fransk medie: Zlatan skrev med LA for tre uger siden

Ifølge L’Equipe skrev den 36-årige svensker allerede under på en kontrakt med MLS-klubben LA Galaxy for tre uger siden.

Zlatan Ibrahimovic ligner mere og mere en mand, der er på vej væk fra Manchester United. Den svenske legende er blevet rygtet til LA Galaxy i hele januar, og nu skriver det franske medie L’Equipe, at han allerede har lavet en aftale med klubben i Californien. 

Ifølge anonyme kilder skrev United-spilleren under på en kontrakt med den amerikanske klub for tre uger siden. Det forventes, at det offentliggøres i løbet af i dag, på transfervinduets sidste dag. 

Tidligere på ugen udtalte Jose Mourinho, at han intet havde hørt om, at Zlatan Ibrahimovic angiveligt var på vej væj. Men den portugisiske manager ville dog heller ikke stille sig i vejen for et skifte. 

– Zlatan er i hans sidste år af kontrakten. Og hvis han ønsker en fremtid i et andet land, så vil vi hjælpe, i stedet for at gøre livet besværligt for ham, sagde Jose Mourinho på sit pressemøde i mandags. 

Den tidligere PSG-, Milan-, FC Barcelona-, Inter-, Juventus-, Ajax- og Malmø-spiller scorede 28 mål i sin debutsæson i Manchester United, inden han blev alvorligt knæskadet i en Europa League-kamp mod Anderlecht i april sidste år. 

Svenskeren kom sig på rekordtid og fik comeback i november i denne sæson. Det holdt dog kun en måneds tid. På Boxing Day, den 26. december, spillede han sin foreløbig sidste kamp i den røde United-trøje, fordi han ifølge Jose Mourinho havde genoptrænet for hurtigt. 

 

Alexis Sanchez får den ikoniske trøje nummer 7 – Skal du også have den? 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Mata forlænger med United

Næste artikel

Sky: Roma forhandler om Blind

ANNONCE