Fransk radio boykotter United

Når Manchester United og Marseille mødes på Old Trafford i næste måneds returopgør i Champions League må de franske radiolyttere undvære kampdækningen….

Når Manchester United og Marseille mødes på Old Trafford i næste måneds returopgør i Champions League må de franske radiolyttere undvære kampdækningen.

Flere franske radiostationer har nemlig i sinde at boykotte kampen, da Manchester United kræver alt for meget for at give dem lov til at dække kampen på Old Trafford.

“For to uger siden krævede Manchester United 26.000 euros i transmissionspenge for hver radiostation, mens alle de engelske stationer fik lov til at arbejde for ingen penge i den første kamp i onsdags. Nu har vi alle besluttet at vi ikke vil dække kampen,” siger Radio Frances sportschef Jacques Vendroux til AFP.

Han mener de 200.000 er alt for mange penge at kræve fra radiostationerne.

“Det er det største beløb jeg nogensinde har hørt er blevet afkrævet siden Champions Leagues begyndelse. Det er fuldstændig uhørt!” udbryder Vendroux, som nu har klaget personligt til UEFAs præsident Michel Platini.

UEFA oplyser dog overfor AFP at Manchester United har frihed til at udnytte deres radio-rettigheder.

Forrige artikel

Rooney: Vi går en afgørende tid i møde

Næste artikel

MUST ser lys forude

ANNONCE