Sir Alex Ferguson udtalte ellers i december sidste år, at man ikke havde tænkt sig at hente nye spillere i januar måned. Et løfte der dog blev brudt med købet af Zoran Tosic og Adem Ljajic fra Partizan Beograd.
Og nu lader det til, at de engelske mestre har endnu en ung spiller i kikkerten. Denne gang skulle der være tale om det 16-årige angrebstalent Yven Moyo, der af franske eksperter er blevet spået en stor fremtid.
Kilder tæt på Moyo bekræfter overfor Setanta, at han er villig til at indgå i dialog med det engelske storhold, der de seneste par måneder har haft talentspejdere i Frankrig for at holde øje med ham.
Hverken Manchester United eller Sochaux har be- eller afkræftet historien.