Frustreret Carrick: Skal være bedre

Michael Carrick var frustreret over, at Manchester United ikke formåede at slå Cambridge United, da de to hold mødtes i FA Cuppen fredag aften.

Manchester United rejste fra fredagens FA Cup-opgør mod Cambridge United med et skuffende 0-0-resultat. Michael Carrick, der var Manchester Uniteds anfører i Wayne Rooneys fravær, var naturligvis skuffet.

– Første halvleg var rodet. Vi spillede ikke op til vores bedste. Anden halvleg var bedre. Men det var et frustrerende resultat, og vi gik efter at gå videre, men nu har vi en omkamp, siger Carrick til BBC.

– Det er sådan, det er i FA Cup. Vi har set de her ting ske, og de forsvarede godt i feltet og gjorde det svært for os. Vi skal være bedre og tage chancerne, når de kommer, men vi bliver også nødt til at rose Cambridge.

Næste opgave for Manchester United er en hjemmekamp i Premier League på Old Trafford mod Leicester. Et par dage senere bliver omkampen mod Cambridge spillet.

Forrige artikel

Cambridge-boss jubler over uafgjort

Næste artikel

Vred van Gaal: Det er frustrerende

ANNONCE