Den 19-årige forsvarsspillere var en af de 11 ændringer, som Sir Alex Ferguson foretog sig til startopstilling mod Leeds tirsdag aften.
Her imponerede Ezekiel Fryers, der, inden debuten, var et stort stort set ubeskrevet blad for mange Manchester United-fans.
“Det var virkelig godt at komme op på førsteholdet. Det var en kæmpe oplevelse, og det var stort at spille mod Leeds på Elland Road,” siger Ezekiel Fryers til MUTV.
“Det var en kæmpe aften for mig. Det var stort og et massivt trin op ad, så jeg var glad for at få 80 minutter på banen.”
Forsvarsspilleren måtte forlade banen efter 80 minutter, men det var der ingen alvorlige grunde til.
“Jeg var nødt til at komme af banen, fordi jeg havde en smule krampe. Så nu handler det bare om at arbejde hårdt med reserverne og blive helt klar, så jeg er klar, så snart de her chancer igen kommer.”
Fryers er glad for, at to andre reserver – Larnell Cole og Paul Pogba – også fik lov til at prøve sig af på førsteholdet mod Leeds.
“Det var godt at få Larnell og Pogba ind sammen med mig. Vi har spillet sammen i lang tid, så det var stort for os alle,” forklarer Ezekiel Fryers.