Manchester United sikrede sig den kinesiske angriber for snart 1½ år siden.
Dog kom han først ind i Manchester Uniteds spillerkartotek sidste sommer, og herefter blev han med det samme sendt til belgiske Royal Antwerpen, som United har et samarbejde med.
Dong må nemlig ikke spille i England, da han ikke har nogen arbejdstilladelse.
Kritiske fans har længe tvivlet på Manchester Uniteds intentioner med købet. Blev han købt pg.a. talentet eller er Dong blot et marketingsstunt i lighed med Arsenals for nogle år siden?
Det seneste nye omkring Dong peger i retning af det sidste spørgsmål.
Royal Antwerpen bekræfter nemlig på deres hjemmeside, at Dong returnerer til Manchester United i slutningen af juli for at deltage i Manchester Uniteds turné i Asien, hvor de gæster Hong Kong, Beijing, Tokyo og Saitama.
De meldinger som undertegnede har hørt fra fans, som har fulgt ham i Belgien, har ikke ligefrem været slående… Så spørgsmålet er hvad der sker med Dong efter turen?