Garay: Troede jeg skulle til United

Ezequiel Garay tror, at David Moyes er delvis skyld i, at hans drømmeskifte til Manchester United blev spoleret.

En af sommerens mest vedholdende transferrygter, at Ezequiel Garay skiftede fra Benfica til Manchester United, løb ud i det rene ingenting. 

Men den var god nok. For den 26-årige argentiner var overbevist om, at han skulle have spillet fast på Old Trafford i denne sæson. Men det ændrede et managerskifte på. 

– Jeg troede, at jeg skulle skifte til Manchester United i sommer. Handlen var stort set lukket, men lige pludselig accepterede Benfica ikke tilbuddet. Jeg tror, at Fergusons exit har påvirket handlen. Moyes troede ikke lige så meget på mig, men det er ikke et problem, siger Garay ifølge The Metro. 

– Jeg er glad i Benfica og har en masse drømme og ambitioner for denne sæson. Nu tænker jeg kun på nutiden, som er Benfica, men det er umuligt at afvise noget i fremtiden, fortsætter Garay, der har en fortid i bl.a. Real Madrid.  

United endte som bekendt med at hente Marouane Fellaini i Everton for 27,5 mio. pund. 

Forrige artikel

Big Sam: United køber Ravel tilbage

Næste artikel

Newcastle tæt på Zaha

ANNONCE