Gary Nevilles testimonialkamp er planlagt til at blive spillet på Old Trafford den 24. maj, blot fire dage før Manchester United muligvis skal spille Champions League finale på Wembley.
Men selvom der er få dage mellem de to kampe, så vil kampen mod Manchester Uniteds modstandere i Champions League-semifinalen i 1999 fortsat blive spillet, skriver Sporting life.
Kampen spilles som en tak for Gary Nevilles 19 år lange karriere i United og vil blandt andet få deltagelse af flere af Nevilles tidligere holdkammerater.
Gary Neville arbejder i øjeblikket som kommentator for Uniteds egen tv-kanal MUTV, hvor han dagen inden sin hyldestkamp formentlig skal kommentere Youth Cup-finalen fra selvsamme stadion.