I første omgang troede Manchester Uniteds læger at Gary Neville blot havde pådraget sig en kort-varig influenza, som genem de sidste måneder af 2004 har plaget flere spillere i Manchester Uniteds førsteholdstrup, deriblandt også assistenttræner, Carlos Queiroz.
Men for Gary Neville har den ikke vært kort. “Gaz” lider nemlig fortsat af periodiske symptomer, men lægerne har endnu ikke kunnet nå til bunds i den sygdom, som plager den engelske højre-back.
“Vores lægestab kan ikke komme til bunds i Garys sygdom,” udtaler en bekymret Sir Alex Ferguson til Manchester Evening News.
Alle prøverne er blevet fuldført, men vi ved stadig ikke hvad der er galt med ham.
Han føler sig på toppen den ene dag, men så den næste dag er problemet genopstået.
Jeg er sikker på at det vil ordne sig på et tidspunkt, men ligenu kan jeg ikke sige hvornår han er tilbage,” afslutter Sir Alex Ferguson, som dog kan glæde sig over at Ryan Giggs og Ruud van Nistelrooy begge ser ud til at komme tilbage på banen tidligere end det der tidligere er blevet rapporteret.