Gerrard: Fergie bød på mig

Liverpools midtbanegeneral, Steven Gerrard, svarer igen på Sir Alex Fergusons kritik ved at røbe, at skotten forsøgte at hente ham til Old Trafford i sin tid.

Sir Alex Ferguson har naturligvis bragt et par sind i kog med udgivelsen af sin nye bog, men Steven Gerrard vil ikke lade sig nage af, at den tidligere Manchester United-boss i sin bog ikke mener, at han er en ”top, top spiller” ligesom Paul Scholes, Ryan Giggs og Cristiano Ronaldo.

– Han (Ferguson, red.) er i sin gode ret til at have sin mening. Jeg er fan af ham – han er en af de bedste managers i verden. Jeg vil ikke lægge søvnløs grundet hans kommentarer. Igennem min karriere har jeg fået ros fra mange kanter – også fra ham – så det går mig ikke på, siger Steven Gerrard til the Daily Mail.

Hvad Sir Alex Ferguson ikke lige får nævnt i bogen er, at han i spidsen for Manchester United faktisk forsøgte at købe Liverpool-legenden fri fra deres ærkerivaler. Det gjorde han i hvert fald ifølge hovedpersonen selv.

– Jeg er blevet overdynget med roser fra Ferguson ved flere lejligheder, og han har forsøgt at hente mig mindst én gang. Måske endda to gange. 

Forrige artikel

De udlejede: Henriquez bomber igen

Næste artikel

Video: Se traileren for The Class of 92

ANNONCE