Lørdag klokken 16:00 fløjtes der op på City Ground. Nottingham Forest tager imod Manchester United, når de skal forsøge at udbygge stimen på tre sejre i træk.
Op til kampen har en af værternes store profiler talt varmt om Amorims formstærke tropper. Morgan Gibbs-White var tæt på at skifte til Tottenham i sommers, men endte med at forlænge. Han har udtalt sig om United i et interview med StanSport.
– Det har været utroligt at se. Selvfølgelig har de gået igennem en hård tid de sidste par år, men de har holdt fast i manageren.
– Man er begyndt at se, hvordan United skal spille, især de seneste 4-5 kampe.
Englænderen er meget imponeret over viljen hos United-spillerne.
– Passionen og viljen til at spille for logoet er utrolig at se. Det er noget, jeg føler, at ligaen (Premier League, red) har savnet.
Nottingham Forest har allerede fyret to trænere i denne sæson, og spiller sin anden ligakamp, mod United, med Sean Dyche ved roret.
Sidst tabte Nottingham 2-0 ude mod Bournemouth, om United kan udnytte den dårlige form, hos værterne, får vi at se lørdag.




