Giggs: Det handler om momentum

Den rutinerede waliser mener, at United går ind i en særdeles afgørende uge i kampen om både mesterskabet, FA Cuppen og Champions League. Meget kan blive…

Den rutinerede waliser mener, at United går ind i en særdeles afgørende uge i kampen om både mesterskabet, FA Cuppen og Champions League. Meget kan blive afgjort, mens man samtidig også på kort tid kan spille sig ud af flere af turneringerne.

”Vi bliver nødt til, at blive ved med at vinde vores kampe, da den næste kamp kommer kort efter i en ny turnering. Vinder vi over Newcastle giver det os et godt afsæt til FA Cup kampen på lørdag, og vinder vi så den giver det os igen et godt afsæt til Champions League kampen mod Inter i næste uge. Det hele handler altså om momentum, og vi havde netop det momentum i 1999. Vinder man kampene, kan man ikke vente til at komme i gang med næste kamp.”

Mens Sir Alex Ferguson i søndags efter finale-sejren over Tottenham på Wembley ikke ville gå ind i snakken om en såkaldt ”Quintiple”, altså hvor United rydder bordet og vinder alle titler i sæsonen, er Giggs ikke lige så afvisende overfor tanken.

”Vi har et glimrende hold og en god trup. Sulten og viljen til det er der. Vi vil vinde titler, og uanset hvilken turnering vi deltager i, så vil vi vinde den. Men som manageren siger, har vi tidligere tabt ligaen med et godt forspring som vi har nu, omvendt har vi også vundet efter at være kommet fra baghjul. Så vi er ikke for selvsikre, men tror på det”, udtaler Giggs, spilleren med flest kampe for Manchester United, til Manchester Evening News.

Forrige artikel

Agent: Ribery skal erstatte Ronaldo

Næste artikel

Foster tæt på ny kontrakt

ANNONCE