Giggs har gyldne fødder

Ryan Giggs er en levende legende i Manchester United, men der sættes også pris på den evigt unge waliser andre steder end Old Trafford. Således er Giggs…

Ryan Giggs er en levende legende i Manchester United, men der sættes også pris på den evigt unge waliser andre steder end Old Trafford.

Således er Giggs årets vinder af Golden Foot-prisen, som tildeles hvert år til en af fodboldens aldrende stjernespillere. I år inkluderede de nominerede blandt andre David Beckham og Samuel Eto”o.

“Jeg har været heldig nok til at spille sammen med nogle af verdens bedste spillere, spille for verdens bedste manager og spille i verdens bedste klub. Jeg nyder stadig at spille fodbold, så jeg har ikke tænkt over hvad livet skal byde på, når jeg ikke er aktiv længere. Men stoppede jeg i morgen kan jeg sige, at jeg har haft en karriere som jeg ikke vil bytte med nogen anden,” sagde Giggs ved prisoverrækkelsen i Monaco.

37-årige Giggs får på sand Hollywood-manér nu sat sit fodaftryk i en flise i Monacos gader. Han gør spillere som Roberto Baggio, Roberto Carlos og Ronaldo selskab på listen over prisvindere.

Forrige artikel

Mr. Potato med i sponsorfamilien

Næste artikel

United køber land nær Old Trafford

ANNONCE