Giggs klar til sæsonstart

På søndag gæster Fulham Old Trafford, onsdag skal United besøge Charlton og lørdag venter endnu en udebanekamp mod Watford. Som bekendt må De Røde Djævle…

På søndag gæster Fulham Old Trafford, onsdag skal United besøge Charlton og lørdag venter endnu en udebanekamp mod Watford. Som bekendt må De Røde Djævle undvære Rooney og Scholes i de to sidstenævnte kampe, men Uniteds rutinerede winger Ryan Giggs holder fokus, og vælger at fokusere på sin egen kampform frem for problemerne med truppen.

Waliseren, som selvfølgelig ikke var med til VM, har kunnet koncentrere sig 100 % om at blive klar til den kommende sæson, og nu er han ivrig efter at komme i gang:

“Jeg har været meget tilfreds med min præstation i træningskampene, men tolker ikke for meget ud fra det. Det har handlet om at komme i gear til den første kamp. For hver kamp jeg har spillet, har jeg forbedret min kondition, og jeg har følt mig stærk til træning.”

Giggs udtaler, at United skal være fysisk og psykisk klar til at klare 3 kampe på så kort tid og fortsætter:

“Vi starter sæsonen med 3 kampe på 6 dage og vi er nødt til at være klar til de kampe. Man har brug for god kondition og kampskarphed til de kampe og det har jeg følt de seneste par uger.” Udtaler Ryan Giggs til MUTV.

Ryan Giggs bliver 33 år i november og er Uniteds mest rutinerede spiller med 672 kampe og 134 mål for klubben. Wingen har vundet 17 titler med United- et antal der forhåbenlig vil blive øget i denne sæson.

Forrige artikel

Bayern satte Hargreaves på plads

Næste artikel

Skadesproblemer forud for sæsonstart

ANNONCE