Giggs overvejer fremtiden

Premier Leagues mest vindende spiller nogensinde fylder snart 36 år, hvorfor karrieren som aktiv naturligt er ved at lakke mod enden. Det forhindrede dog…

Premier Leagues mest vindende spiller nogensinde fylder snart 36 år, hvorfor karrieren som aktiv naturligt er ved at lakke mod enden. Det forhindrede dog ikke Ryan Giggs i at blive kåret til årets spiller i England i sidste sæson af spillerforeningen, PFA.

Tiil trods for sin store succes og popularitet på Old Trafford har waliseren ingen intentioner om at fortsætte som professionel i al for lang tid endnu.

”Fodbold er mit liv, men jeg vil ikke fortsætte med at spille, når jeg har rundet de 40. Til den tid vil jeg lede efter en ny udfordring i sporten,” lyder det fra Giggs ifølge GiveMeFootball.com.

Ryan Giggs slår dog samtidig fast, at han ikke har nogle umiddelbare planer om at lægge støvlerne på hylden, men at han siger stop, når kroppen siger fra.

”Når min krop fortæller mig, at jeg ikke kan være med på højeste niveau mere, så ved jeg, at jeg skal stoppe. Jeg ønsker at slutte på toppen. Jeg vil ikke spille i de lavere rækker, så jeg kan forlænge min karriere,” slutter Giggs.

Ryan Giggs er indehaver af rekorden for flest kampe for Manchester United med 810 kampe på cv’et. Derudover er han den eneste spiller, der har scoret i samtlige sæsoner, siden sin debut i Premier League tilbage i 1991.

Forrige artikel

United vil kæmpe for Pogba

Næste artikel

Kidd tager endnu en rival

ANNONCE