Evigt unge Ryan Giggs er efterhånden blevet 37 år, og waliseren tænker mere og mere i et karrierestop.
Manchester United-legenden med lige under 850 kampe i rødt vil ikke afvise, at karrieren kan slutte til sommer, trods at han har vist, at niveauet stadig rækker til United.
“I øjeblikket håber jeg bare at blive fit til at spille flere kampe i træk over en længere periode, så jeg kan finde ud af, hvordan mit niveau er. Men tanken om et stop kommer da tættere og tættere på.”
“Måske hænger det sammen med, at jeg har været skadesramt i denne sæson. Hvis jeg løber ind i en stime af kampe, så vil jeg nok fortsætte. Men ellers er karrierestop et tema, som jeg må forholde mig til,” siger Giggs til The Telegraph.
Giggs kommer i hvert fald ikke i kamp for United lørdag, da aftenens kamp mod Blackpool er blevet offer for vintervejret.