Giggs overvejer karrierestop til sommer

Giggs, der debuterede for United tilbage i 1990/91-sæsonen, har til dags dato spillet imponerende 781 kampe for United, og det er blevet til 146 mål fra…

Giggs, der debuterede for United tilbage i 1990/91-sæsonen, har til dags dato spillet imponerende 781 kampe for United, og det er blevet til 146 mål fra den walisiske troldmand. Men måske er Giggs inde i sin sidste sæson som aktiv. Det indikerer han i hvert fald i dag overfor flere medier.

Giggs udtaler: ”Jeg fortsætter med at spille, så længe jeg synes det er sjovt, og så længe jeg er fit, samt så længe manageren har brug for mig. Hvis en af disse tre ting forsvinder, vil jeg overveje at stoppe karrieren. Det kan være efter denne sæson eller efter næste sæson. Min kontrakt udløber til sommer, og indtil videre har der ikke været kontakt med United om en forlængelse.

“Men pt. føler jeg mig fit, selv om jeg ikke kan klare at spille lørdag-onsdag-lørdag som tidligere. To dage efter kampene er jeg stadig træt, så min nye rolle passer fint til mig.”

Waliseren har vundet samtlige trofæer, der kan vindes med United, heriblandt 10 Premier League titler, hvilket er rekord. Giggs har i denne sæson spillet 22 kampe og er stadig en vigtig brik på holdet. Dog i højere grad som indskifter end tidligere, og han er med alderen rykket længere ind på den centrale midtbane eller som hængende bag en angriber, frem for at ligge helt ude på venstrekanten.

Giggs tilføjede: ”Sejre og titler gør mig mere glad i dag end da jeg var yngre, da jeg ved, det kan være den sidste titel, jeg er med til at vinde. Sidste sæsons Champions League-sejr gjorde mig for eksempel meget gladere end i 1999. Da jeg var 17-18 år, var jeg ikke nervøs overhovedet for at spille på førsteholdet, men efter 3-4 år begyndte det at ændre sig. Jeg fik nogle skader og spillede nogle dårlige kampe, det påvirkede mig og gjorde mig lidt usikker. Men efter jeg er fyldt 30, føler jeg hverken pres eller nervøsitet.”

Forrige artikel

Van der Sar vil have FA Cup succes

Næste artikel

O’Shea: Forsvaret er nøglen til sejr

ANNONCE